Retningslinjer for boganmeldelser

Anmeldelsen skrives i Word, punkt 12 uden tabuleringer. Se i øvrigt tidsskriftets generelle retningslinjer for bidrag her, samt henvisninger til anden litteratur her.

Vedlæg om muligt et billede af bogens forside i en separat fil.

I toppen af dokumentet skal du angive: Dit navn, uddannelse, ansat i/på/ved…, by, samt din mailadresse.

Længden af en anmeldelse af en monografi må max. være 1½ normalside (a 2400 anslag), og anmeldelse af en antologi må være op til 2½ normalsider.

Her følger nogle idéer til hvordan du kan udforme din anmeldelse, samt hvad der kan være vigtigt at gøre sig af overvejelser. De er vejledende og tænkt som inspiration til din anmeldelse. Alt efter hvilken type bog man anmelder, vil der naturligvis være forskel på hvad man tillægger vægt og betydning. Tre ting er dog vigtige at få med: kort præsentation af dig selv, de praktiske oplysninger om bogen og en velbegrundet kritik – positiv som negativ. Uanset din holdning til bogen, så er det vigtigt at ’tonen’ i anmeldelsen er saglig, idet en forfatter har krav på en faglig funderet anmeldelse.

Angiv:

Forfatter eller redaktør (årstal). Titel. By, forlag. Antal sider og evt. pris.

 

Beskrivelse af forfatteren og bogen:

Bogens forfatter(e) præsenteres. Hvis antologi præsenteres både redaktør(er) samt bidragsyderne, og kapitlerne omtales kort.

Hvad handler bogen om?

Beskriver bogen selv et formål med udgivelsen, eller specifik målgruppe?

Hvilke emner berøres i bogen?

Hvad er bogens udgangspunkt, f.eks. er der en faglig holdning, pædagogisk- eller terapeutisk retning el.lign.?

 

Indtryk og faglig vurdering af bogen:

Hvordan er bogen struktureret?

Er den tidssvarende og anvendes der f.eks. opdaterede kilder?

Hvad er bogens ærinde?

Er der elementer el. kapitler som du finder særlig relevante, provokerende, oprivende, nytænkende, spændende eller inspirerende?

Lever den op til dine faglige forventninger?

 

Stillingtagen til bogen/antologien:

Begrund kritikken sagligt (positiv såvel som negativ).

Argumenter for hvorfor du fremhæver det du gør, og hvis du har negative kritikpunkter, argumenter da for, hvori din kritik består.

Hvordan kan bogen bruges ud fra dit faglige synspunkt?

Hvordan kan bogen bruges ud fra et overordnet musikterapeutisk perspektiv?

 

Vi håber disse retningslinjer har været en hjælp. Tak fordi du vil anmelde for tidsskriftet og god arbejdslyst!

 

Mvh. Redaktionen

Tidsskriftet Dansk Musikterapi

 

Tilbage til generelle retningslinjer for udarbejdelse af TDM artikler.