Retningslinjer for referencer og litteraturlister

Det er vigtigt at henvise til andres tekster, når man reelt bygger videre på deres ideer. Plagiering er at udgive en andens arbejde for at være sit eget og betragtes som videnskabelig uredelighed. Husk derfor at referere til alle anvendte kilder, det gælder også, hvis du refererer til egne tidligere tekster.

I Tidsskriftet Dansk Musikterapi anvendes en lettere forenklet udgave af APA-stilen (American Psychological Association, 2016). Her følger de regler, du skal følge:

Primære og sekundære kilder

Primære kilder er skrevet af den, der selv har udforsket emnet, mens sekundære kilder er henvisninger til andres forskning. Forskellen fremgår af den måde, du henviser til dem.
Ex på primær kilde: Agiteret adfærd hos demensramte kan imødekommes musikterapeutisk (Ridder, 2003).
Ex på sekundær kilde: Ridder beskriver, hvordan agiteret adfærd hos demensramte kan imødekommes musikterapeutisk (Ridder, 2003 i Holck, 2014).
NB: I det sidste eksempel er det den sekundære kilde, der skal stå i litteraturlisten, dvs. Holck, 2014 (se Litteraturliste, nedenfor).

Præsenter altid dine vigtigste kilder første gang du nævner dem i teksten, fx: Colwyn Trevarthen, professor i børnepsykologi og psykobiologi ved University of Edinburgh. Det fortæller læseren, hvilken faglige tyngde, der ligger bag. De vigtigste referencer i din tekst skal altid være primære kilder, så hvis Trevarthen er central for din artikel, er det ikke nok at referere til ham sekundært via andre.

Referencer (kildehenvisninger) i teksten

Referencer skal altid indeholde forfatterens efternavn samt årstal for udgivelsen af referencen, fx: Ridder (2003), eller (Bonde, 2011).

Hvis du skal henvise til flere tekster af samme forfatter udgivet samme år, sættes et a, b., c… efter årstallet, så teksterne er til at kende fra hinanden i litteraturlisten, fx: (Holck, 2004a, 2004b).

Hvis du skal henvise til en tekst med to forfattere, skal begge nævnes, hver gang der refereres til den pågældende tekst, fx: (Malloch & Trevarthen, 2009).

Skal der henvises til en tekst med 3-5 forfattere, skal alle forfattere anføres første gang referencen står i teksten, fx: (Jacobsen, McKinney & Holck, 2014). Skal du referere til den samme kilde senere i teksten, skal du kun referere til den første forfatter efterfulgt af ’et al.’, fx: (Jacobsen et al., 2014).

Hvis du skal henvise til flere referencer på én gang skrives de i alfabetisk orden adskilt af semikolon, fx: (Bonde, 2011; Holck, 2010; Ridder, 2007).

Hvis du skal henvise til en tekst, der er stammer fra en organisation, anføres organisationen som ophav for teksten, fx: (WHO, 2010).

Henvisninger til tekster fra hjemmesider sker med årstal i teksten, fx: (Socialstyrelsen, 2016). NB: Selve linket skal IKKE stå i teksten, men angives i litteraturlisten (se nedenfor).

Citater

Brug kun citater, hvis det er centralt for din tekst, som fx en definition, eller hvis der er tale om et klientudsagn.

Korte citater (under 40 ord) skal integreres i den løbende tekst, omgivet af “citationstegn”. Længere citater (max. 100 ord) skal angives som en separat tekstblok, dvs. at der skiftes til ny linje og anvendes indrykning for hele citatet. I begge tilfælde afsluttes med en parentes, hvori kilde og sidetal angives, fx:

Ved målbevidst misafstemning var moderens gensvar på spædbarnets intensitet, timing og adfærdsmæssige formgivning “med vilje” enten over- eller underbetonet…. Denne form for målrettet misafstemning blev kaldt omstemning (Stern, 1991, s. 157).

NB: Læg mærke til, at punktummet er placeret efter referenceparentesen og at enhver form for fremhævning af teksten skal gengives.

Litteraturlisten

Litteraturlisten skal opstilles alfabetisk og kilderne skal kursiveres. Kilden er den bog eller det tidsskrift, teksten kommer fra (det er aldrig artiklens eller bogkapitlets titel, der kursiveres). Når der er tale om en bog, skal by og forlag angives på følgende måde, fx: København: Hans Reitzels Forlag.

Følgende eksempler udgør de fire typiske former for referencer i en litteraturliste.

Reference fra en bog (monografi): Bonde, L. O. (2011, 2.udg.). Musik og menneske. Introduktion til musikpsykologi. København: Samfundslitteratur.

Reference fra en redigeret bog (antologi): Bonde, L. O. (red) (2014). Musikterapi, teori, uddannelse, praksis, forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. Århus: Klim.

Reference fra et kapitel fra en antologi: Beck, B. D. (2014). Musikterapi med flygtninge. I: L. O. Bonde (red), Musikterapi, teori, uddannelse, praksis, forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark, s. 358-367. Århus: Klim.

Reference fra en artikel fra et tidsskrift: Lindvang, C. (2011). At gøre sig parat til det mulige møde. Dansk Musikterapi 8(2), 14-21.

Når der er flere tekster af den samme forfatter gælder følgende:
Hvis teksterne er udgivet i forskellige år, skal den ældste tekst angives først, fx:
Pedersen, I. N. (2005)….
Pedersen, I. N. (2007)…

Er teksterne udgivet samme år, tilføjes der et bogstav til årstallet, fx
Pedersen, I. N. (2008a)…
Pedersen, I. N. (2008b)…

Tekster, som forfatteren har skrevet alene, skal stå først, derefter kommer tekster, som forfatteren har skrevet med andre (som førsteforfatter).
Pedersen, I. N. (2011)..
Pedersen, I. N., Bonde, L. O. & Wigram, T. (2009)…

Som hovedregel skal alle forfattere til en tekst nævnes i litteraturlisten (ved flere end 6 forfattere, skal kun førsteforfatter nævnes i litteraturlisten, efterfulgt af et al.).

Internetkilder skal stå under den organisation, der har udgivet kilden. Desuden skal det angives, hvornår linket er downloadet, fx: Socialstyrelsen (2016). Om Autisme, herunder sammensatte vanskeligheder. Downloaded 1. maj 2016 fra http://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme/om-autisme

 

NB: Skulle du stadig være i tvivl, kan du se på APA’s tutorial fra slide 14 (slide 1-13 er ikke relevante for Tidsskriftet Dansk Musikterapi) http://flash1r.apa.org/apastyle/basics/index.htm (downloaded 5. nov. 2016)

 

Mvh. redaktionen

 

Tilbage til generelle retningslinjer for udarbejdelse af TDM artikler.